Nyheder

Champagnekoret var på pletten, da byens juletræ blev tændt og igen med julekoncert og fællessang i samarbejde med LOF, og endelig holdt koret juleafslutning med koncert for familie og venner. Nu er vi klar til juleferie og en ny sæson 2023 fra den 10. januar.

Champagnekoret nåede to julekoncerter i år: Første koncert for Sorø kommunes Demensforening og anden koncert for indbudt familie og gæster. Trods god rutine i at optræde med koncerter, kan stemningen nemt komme til at påvirke kormedlemmerne, så en lille reminder fra korleder Morten, sikrede, at der ikke blev sunget for hurtigt, og at vi huskede at...

Over 40 glade korsangere var mødt op til første koraften, og mange var helt nye i koret. Formanden Tina Nisted bød velkommen, og vi glæder os nu over igen at være på banen efter et hårdt forår med restriktioner og forbud. Nu skal der synges!

Sankt Hans

2021-06-24

Så sluttede denne sæson med optræden til Sankt Hans på Parnas i Sorø. Vi kommer ikke til at savne tiden hjemme foran skærmen, men skønt var det at opdage, at de virtuelle korprøver havde båret frugt. 500 fremmødte publikummer kunne synge med på Midsommersangen.

Ja, hvad gør man, når man ikke kan mødes fysisk og synge sammen? Vi mødes online og synger sammen!

Kulturministeriet har tilpasset regeringens seneste retningslinjer vedr. Corona, og korsang er nu undtaget for forsamlingsforbuddet på 10 personer. Vi synger siddende, men er lykkelige for, at kunne fortsætte den ugentlige korprøve. Herligt!

Hvad har tennisbolde med korsang at gøre? Medlemmer af koret var i dag samlet til workshop med indlagte gulvøvelser, og vi var mange, der opdagede nogle meget stramme muskler i ryg og mave. To tennisbolde under lændestykkerne kan gøre nas, men resultatet blev løsere åndedrætsmuskulatur og dermed bedre sangstemmer. Alt i alt en dejlig workshop.

...jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig... Det gjorde sommeren så ikke på vores afslutningsaften, og vi kunne som planlagt holde afslutning under åben himmel i de skønneste omgivelser. Det har været et anderledes forår, men vi klarede os igennem og ser nu frem til en mere normal sæson fra den 25. august. God sommer.

Tre måneder uden faste koraftener er nu endelig ovre, og vi er tilbage igen. Gensynet med hinanden, stemmeøvelser og nye noder opvejede den nye opstilling med afstand og lugten af håndsprit. De nye retningslinjer er heldigvis ingen hindring for sangglæden.