Champagnekoret

Koret

Champagnekoret er et voksenkor med omkring 60-65 engagerede amatørsangere, som alle har det til fælles, at vi kan lide at synge og, vigtigst af alt, kan lide at synge sammen.

Vi er et rytmisk kor med fokus på moderne musik. Repertoiret spænder fra danske favoritter til internationale pophits - suppleret med højskolesange og enkelte salmer.

Nogle af os læser noder, andre lærer på gehør. Fælles er lysten til at blive bedre.

Vi synger onsdag aften på Pedersborg skole i Sorø. En øveaften varer to timer med en pause undervejs. Vi prioriterer mødestabilitet, fordi det giver et flow i indstudering og styrker helheden i koret. Når vi lærer sammen, udvikler vi os sammen - og det kan høres.

Selv om det er hverdagen og de ugentlige korprøver, der optager os mest, er vi også både stolte og glade over at få lov til at optræde 3-4 gange per sæson ved arrangementer i lokalområdet.

Korleder Siri Garde Myggen

Vi kan med stor glæde fortælle jer, at Siri Garde Myggen har sagt ja til at blive ny korleder for Champagnekoret. Siri starter til i august 2026.
Siri er en anerkendt dansk sanger, musiker, komponist og korleder. Hun er uddannet solist i vokalledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium og er en markant profil inden for rytmisk korledelse og sang. 

Bestyrelsen

Korforeningen Champagnekoret blev stiftet i januar 2018 og er godkendt som folkeoplysende forening i Sorø kommune.

Bestyrelsen 2026 består af:

Tina Nisted Ekstrøm, formand, tina@nisted-bruun.dk, 2947 8037

Mette Vang, næstformand

Vibeke Meyer, kasserer

Tom Levin, medlem

Henriette Levin, medlem

Birgitte Bang Olesen, suppleant

Helle Buggeskov, suppleant